Regn som en god dansk sommer. Maraboustorken stod nedslået stille på den grøne plet ud for mit vindue og ventede. Ventede på det vi andre også ventede på: at regnen skal holde op, så alle, mennesker som fugle, igen kan bevæge sig omkring. Marabouen må dog sige at kunne gøre dette med større respekt og nemhed end vi andre. Stor og grim er den, som en anden Idi Amin.